Hop til hovedindholdet

Spiritismens Trossamfund

Det mentale medieskab - workshop


Dato og tid

Søndag d. 12. september 2021 kl. 10:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 10. september 2021 kl. 16:00

Sted

Aktivhuset Olsbækken, Olsbæk Strandvej 43, 2670 Greve Aktivhuset Olsbækken
Olsbæk Strandvej 43
2670 Greve

Det mentale medieskab - workshop


Arrangementsbeskrivelse

Alle kan alt andet lige lære at kommunikere med ånder, så længe man har de rette intentioner og en god indstilling. Det er ligesom at starte til en ny sport, hvor man skal øve og øve og øve sig. Det er ligeledes gældende, hvis man ønsker at forbedre sit nuværende samarbejde med den åndelige verden, så længe man blot er nysgerrig og engageret. Og det er netop dette, der er i fokus på denne workshop:

Du får mulighed for at prøve fire forskellige arbejdsformer inden for den mentale kontakt med vores kære afdøde, åndelige vejledere/hjælpere/guider.

Inden vi går i gang med de praktiske øvelser, gennemgår indlægsholderne, hvad mentale evner er, hvilke former der findes, og hvilke måder/metoder du kan benytte dig af. Dernæst “åbner vi op” – gennem vejledning – for den åndelige verden, og så er vi klar til at gå i gang med at øve!

Vi inddeler os herefter i fire studiegrupper. Hver gruppe faciliteres af en-to fagpersoner fra trossamfundet, der vil undervise og koordinere de praktiske øvelser i den givne gruppe. Studiegrupperne bliver af ca. 30-45 min. varighed. Du og din gruppe “roterer” mellem studiegrupperne, så du får afprøvet disse fire områder inden for det mentale medieskab:

Studiegruppe 1: Clairvoyance (klarsyn, klarhørelse, klarfølelse)

Studiegruppe 2: Afdødekontakt

Studiegruppe 3: Psykometri (kontakt via ting og genstande)

Studiegruppe 4: Mød din åndelige vejledere/hjælpere/guider

Til sidst samles vi igen og fælles “lukker ned” for den åndelige verden.

Slutteligt gennemgår vi, hvordan du kan arbejde videre med det mentale medieskab – enten for dig selv eller i en cirkel. Såfremt du har erfaring, opfordrer vi til, at du gør dig tanker omkring, hvilke mentale øvelser du har erfaring med, således at vi kan vidensdele og sparre med hinanden.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >