Unge arrangement den 21. marts 2026
Dette arrangement er for alle unge i alderen ca. 14-22 år, og det er gratis at deltage. Kom som du er, og vær lige som du er – og mød andre glade unge mennesker med hjertet på det rette sted.
Er du nysgerrig på, om der mon er mere “mellem himmel og Jord”?
Og kan det virkelig passe, at du har usynlige hjælpere og venner, som følger dig, og som altid vil dig det bedste?
Hvad er egentlig meningen med livet, og hvordan finder du mon bedst vej i det hele? – Vi kalder det “livets dans”, da livet byder op til det hele, og det kræver sit at navigere rundt i alt, hvad hverdagen byder på…
Eller er du mon fyldt med følelser og har brug for et trygt rum, hvor vi undersøger og bliver klogere på, hvordan du samarbejder bedst mulig med din energi? (F.eks. bliver i bedre humør, sætter grænser energimæsigt for andre, løfter din energi). Vi har gode øvelser hertil.
Det er også muligt at lære denne dag, hvordan du starter med at få kontakt til dine personlige usynlige venner og hjælpere i den åndelige verden?
Vi har også forberedt kreative øvelser, hvor du har mulighed for at lære at bruge din intuition og mærke efter, hvad der er rigtigt for dig.
Vi er maksimalt 8 deltagere denne dag, og vi lader tingene komme til os, og hvad og hvor meget vi har lyst til. Vi skal hygge os sammen og blot være os selv, og så mærker vi efter, hvad du og vi føler for på dagen. Vi sørger for at imødekomme netop dine behov og ønsker.
Der er tre voksne, som er til stede. Det er: Leah, Tea og Christina, som også er undervisere for konfirmationsholdene.
Vi mødes privat hos Tea i Hellerup, og vi finder gerne ud af, hvordan vi kører sammen.
Tea har et spændende hjem med masser af kreative ting, så vi skal hygge os og have sjove timer sammen.
Du skal ikke kunne noget bestemt i forvejen, da vi hjælper hinanden, og vi er der for hinanden denne dag. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert, eller noget, som er bedre end andet, så du skal ikke kunne noget specielt eller præstere noget – ligesom i skolen.
Det hele skal nok komme til os, når vi går igang med de sjove og spændende kreative øvelser, som Leah, Tea og Christina har forberedt. Vi når dét, vi når og føler for.
Underviserne er varme og glade kvinder, og når du møder dem, vil du nyde at skulle bruge timer sammen dem samt med de andre unge på din alder.
Du skal ikke forberede noget eller gøre dig nogle tanker. Du skal, som nævnt, blot komme lige som du er, og lige så dejlig som du er med alt dét, som du indeholder.
Hvis alt dette lyder som noget for dig, så tilmeld dig med det samme – og/eller du er også velkommen til at give Christina et kald, hvis du vil høre yderligere eller har spørgsmål. Christinas nummer er: 21 16 92 02.
Den 21. marts kl. 11.00-15.00.
Vi sørger for fælles transport
Stedet er privat hos Tea i Hellerup på Sjælland. Adresse oplyses efter tilmelding.
Arrangementet er for alle unge i alderen 14-22 år.
Det er gratis at deltage.
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 21. marts 2026 kl. 11:00 til 15:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 20. marts 2026 kl. 12:00
Sted
Hos Tea
Hellerup
2900 Sjælland
Arrangør
Spiritismens Trossamfund
Tlf. +45 21169202 & 91802555
dialog@spiritismenstrossamfund.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser