
Indlæser
Lørdag d. 26. april 2025 kl. 09:30 til 17:00
Tirsdag d. 15. april 2025 kl. 12:00
Aktivhuset Olsbækken,
Olsbæk Strandvej 43,
2670 Greve
Aktivhuset Olsbækken
Olsbæk Strandvej 43
2670 Greve
Vores dygtige og populære underviser, Leah, faciliterer og underviser i det mentale medieskab i fire dage i første halvår af 2025 på følgende datoer: 1. marts, 26. april, 25. maj og 22. juni. Tidspunktet er fra kl. 9.30-17.00 i Aktivhuset Olsbækken i Greve. Mødetiden er kl. 9.00.
Disse fire træningsdage er kun for medlemmer, og du kan deltage lige som du er, da der ikke er krav til videns- eller erfaringsniveau. Det er ingen forudsætning, at du deltager alle fire gange. Du kan blot tilmelde dig de dage, som du har tid og lyst til at deltage i. Hver undervisnings- og træningsdag er et arrangement for sig, hvor Leah skræddersyer de øvelser, som skal foregå på dagen i forhold til jer, som har tilmeldt jer.
Dette betyder også, at Leah afholder et digitalt møde med de tilmeldte forud for hvert arrangement (torsdag aften ugen forinden), hvor I, der har meldt jer til det givne arrangement, mødes digitalt og møder hinanden. Her har I mulighed for at blive introduceret og få talt om jeres ønsker og behov, så når I mødes på den pågældende trænings- og undervisningsdag, er I klar til at gå igang med dagen og har forventningsafstemt. Der er ikke krav om, at man skal deltage i dette online møde, men det er en mulighed for at møde de andre deltagere på forhånd, få svaret på spørgsmål og være med til at præge programmet for den givne træningsdag ved at sætte ord på sine behov og ønsker.
Du kan læse mere om det mentale medieskab HER på vores hjemmeside. Eksempler på øvelser på disse træningsdage:
– Afdødekontakt
– Clairvoyance (klarsyn, klarhørelse, klarfølelse, klarsmag, klarduft)
– Psykometri
– Kontakt til åndelige vejledere/guider
– Tegning af åndeportrætter
– Healing
Det er også en dag, som åbner op for, at man kan sparre med hinanden og få input til sin personlige udvikling inden for det mentale medieskab.
Leah faciliterer også vores Akademi for åndelig læring og udvikling i det mentale medieskab, så disse træningsdage er også en forsmag på, hvad indholdet på akademiet i andet halvår af 2025 omhandler.
Det digitale forberedelsesmøde afholdes torsdag den 17. april kl. 19.00-20.30. Link til mødet fremsendes et par dage før.
Trænings-/undervisningsdagen er lørdag den 26. april kl. 9.30-17.00. Mødetiden er kl. 9.00.
Vi åbner dørene kl. 8.45.
Adressen er: Aktivhuset Olsbækken, Olsbæk Strandvej 43, 2670 Greve
Arrangementet er for alle medlemmer – uanset videns- og erfaringsniveau. Alle kan være med, da øvelserne skræddersyes til jer deltageres ønsker og behov.
Medlemspris: 475,00 kr. pr. person
Hvis du mod forventning ikke kan deltage, selvom du har tilmeldt dig, refunderes deltagerprisen ikke.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto
Spiritismens Trossamfund
Tlf: +45 21169202 & 91802555
dialog@spiritismenstrossamfund.dk
Spiritismens Trossamfund
Tlf: +45 21169202 & 91802555
dialog@spiritismenstrossamfund.dk