Hop til hovedindholdet

Spiritismens Trossamfund

UNGE-ARRANGEMENT FOR ALDEREN 12-16 ÅR. TEMAET ER: "LAV DIT EGET LIVSKOMPAS GENNEM KREATIVE ØVELSER" MED GÆSTEUNDERVISER ESTELLE, SOM ER KUNSTTEREPEUT


Dato og tid

Lørdag d. 18. januar 2025 kl. 10:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 17. januar 2025 kl. 12:00

Sted

Aktivhuset Olsbækken, Olsbæk Strandvej 43, 2670 Greve Aktivhuset Olsbækken
Olsbæk Strandvej 43
2670 Greve

UNGE-ARRANGEMENT FOR ALDEREN 12-16 ÅR. TEMAET ER: "LAV DIT EGET LIVSKOMPAS GENNEM KREATIVE ØVELSER" MED GÆSTEUNDERVISER ESTELLE, SOM ER KUNSTTEREPEUT


Beskrivelse af arrangementet

Dette arrangement er for unge i alderen ca. 12 til 16 år. 

Kom som du er, og vær lige som du er – og mød andre glade unge mennesker med hjertet på det rette sted. De voksne, som er til stede denne dag, er Estelle Santasilia Holbek (født 1971), som underviser os, og Christina, der har været med til at starte trossamfundet, og som er ansvarlig for konfirmationsforløbet i 2025. Konfirmanderne på dette års hold deltager også denne dag. 

Vi skal have hyggelige og sjove timer sammen, hvor vi skal være kreative og følge vores intuition. Du skal ikke kunne noget bestemt i forvejen, da vi hjælper hinanden, og vi er der for hinanden denne dag. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert, eller noget, som er bedre end andet, så du skal ikke kunne noget specielt eller præstere noget – ligesom i skolen. Det hele skal nok komme til os, når vi går igang med de sjove og spændende kreative øvelser, som Estelle har forberedt til os.

Vi har også fokus på, at du skal have noget med hjem fra denne dag, som har betydning for dig. Altså noget, som du har lavet til dig selv, og som du kan bruge til at hjælpe dig og støtte dig.

Estelle kalder dette for at lave sig “eget livskompas”, som du skal bygge til dig selv denne dag. Det er ikke svært, men i stedet ret fedt. 

Estelle er en varm og glad kvinde, og når du møder hende, vil du nyde at skulle bruge timer sammen med Estelle og andre unge på din alder. 

Estelle er farverig og kan godt lide betydningen af “tro, håb og kærlighed.”

Formålet med dette arrangement er som sagt, at du – og alle de andre, som deltager – får kreeret og kommer hjem med sit helt eget unikke og personlige livskompas. Det er et lille redskab, som kan bruges, når store som små spørgsmål i livet melder sig.

Estelle vil fortælle meget mere om dette, når vi ses, så du skal ikke forberede noget eller gøre dig nogle tanker. Du skal, som nævnt i starten, blot komme lige som du er, og lige så dejlig som du er med alt dét, som du indeholder.  

Hvis alt dette lyder som noget for dig, hvor du gennem kreative øvelser laver dit helt eget fysiske livskompas, som du kan tag med hjem – så tilmeld dig endelig.

Estelle vil som underviser sørge for, at det bliver både lærerigt OG sjovt at deltage i gode og trygge rammer i Aktivhuset Olsbækken.

Det eneste du skal medbringe er din nysgerrighed, en god madpakke og tøj, der gerne må blive lidt beskidt.

Den 18. januar kl. 10.00-15.00.

Vi åbner dørene kl. 09.30.

Adressen er: Aktivhuset Olsbækken, Olsbæk Strandvej 43, 2670 Greve

Arrangementet er for alle unge.

Arrangørerne har valgt at gøre prisen pr. person meget, meget billig for de unge, eftersom prisen er inkl. udgifter til materialer, transport og snacks. 

Dette er et særskilt tilbud til de unge, og vi kan ikke garantere, at det bliver sådan fremadrettet. Pris pr. person: 350 kr. 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Spiritismens Trossamfund
Tlf: +45 21169202 & 91802555
dialog@spiritismenstrossamfund.dk

Kontaktinformation til arrangør

Spiritismens Trossamfund
Tlf: +45 21169202 & 91802555
dialog@spiritismenstrossamfund.dk